top of page

Terapi

Jeg har siden 2003 arbejdet med psykoterapi. Psykoterapi handler om at hjælpe mennesker ud af livets vanskelige perioder og er en vej til at komme videre, når livet gør ondt eller synes meningsløst.

Der kan være mange forskellige grunde til at gå i psykoterapi. De fleste mennesker opsøger en psykoterapeut, fordi der er noget i deres liv, som går dem på og forringer deres livskvalitet. Det kan være, at de slås med angst, OCD (tvangstanker), depression, stress, mindreværd, generthed eller mobning. De kan også have haft en traumatisk oplevelse, befinde sig i en krise eller af andre årsager have brug for hjælp til at komme videre i livet.

Psykoterapeuter hjælper også mennesker, der ikke er i krise, men som vil lære mere om sig selv og udvikle sig enten professionelt eller personligt.

Psykoterapi foregår oftest individuelt, men kan også foregå i regi af par og familier.

Terapeutiske uddannelser og kurser

Mine uddannelser og dermed metodevalg passer til min generelle holdning om at det er "bedre at arbejde med problemerne end blot at tale om dem". Derfor har jeg lagt vægt på at tage uddannelser som er mere rettet mod processer end blot samtale.

Jeg er uddannet og har praktisk erfaring indenfor følgende metoder:

EMDR

Compassion Fokuseret Terapi

Dialektisk Adfærdsterapi

Kognitiv adfærdsterapi

Mindfulness Baseret Kognitiv Adfærdsterapi

Tankefeltterapi

NLP Psykoterapi

Hypnoterapi og hypnose

bottom of page